Om Focus Lighting
Focus Lighting er en dansk virksomhed som har leveret belysningsløsninger til offentlige og private bygherrer siden 1975. Vi er en aktiv spiller på kontraktmarkedet, hvor vi yder rådgivning og service til arkitekter, ingeniører og øvrige parter i byggeriet. De senere år har vi oparbejdet et betydeligt knowhow inden for offentlig vejbelysning og er med ca. 175.000 armaturer i de danske kommuner blevet en anerkendt leverandør af vej- og stibelysning.
Focus armaturerne er udstyret med den nyeste teknologi, f.eks. LED og mulighed for intelligent styring. Armaturerne udvikles i eget laboratorium, og da vi er en lille og fleksibel organisation, opnår vi en hurtig og fleksibel udviklingsproces. Vi er i stand til at udføre alle nødvendige målinger og tests for at udvikle nye produkter og implementere ny teknologi, og vi arbejder løbende med produktudvikling og optimering.
Vi producerer til ordre og kan tilpasse armaturvarianterne efter kundernes ønsker. Montagen foregår på vores egen fabrik i Danmark, hvilket giver korte leveringstider. Vi har et tæt forhold til de primære underleverandører, hvoraf størsteparten ligger i Danmark og er med til at sikre den høje kvalitet som har været vores varemærke gennem mere end 40 år.